Formål: At afdække sammenhængen mellem lande eller kulturers historie og trosgrundlag og de samfund vi ser i dag. Du får mulighed for at koble fortid med nutid og dermed opnå en forståelse af fremtiden.
Indhold: Faget medborgerskab dækker over de klassiske fag: Historie, religion/kristendom og samfundsfag. Hvorfor gør vi som vi gør? Og, hvorfor gør andre det anderledes? Sociologi, etik og filosofi. Vi gennemgår verdensreligionerne og deres betydning for verdenshistorien og det politiske landskab. Vi ser tilbage på de første mennesker og følger verdens udvikling frem til i dag.
Vi arbejder med verden efter verdenskrigene. Den kolde krig. Konflikten i Mellemøsten. Rusland, Kina m.fl. efter jerntæppets fald, og vi arbejder med FNs Verdensmål og deres betydning.
Faget er prøveforberedende og i overensstemmelse med “Fælles mål” og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning.
Faget er obligatorisk.
Timetal: Der gives gennemsnitlig 3 lektioner af 45-60 minutter i alle normaluger. Her udover gives faget 4 hele fagdage á 7,5 timer i løbet af året. Faget vil indgå i faget ”værkstedsfag”, hvor den teoretiske undervisning kædes sammen med hverdagen.