Formål: I danskundervisningen lægges der vægt på at forbedre dine skrive- og læsefærdigheder, og udvide din forståelse for det danske sprog.
Indhold: Udover skriftligt arbejde og grammatik vil du arbejde med litterære genrer, såsom lyrik, noveller, eventyr, sagprosa samt billedmedier som malerier og reklamer, multimodale tekster og filmgenren. Du bliver præsenteret for tekster på dansk og/eller norsk.
Du lærer at analysere og fortolke, og bliver præsenteret for de forskellige perioder i dansk og nordisk kunst og litteratur. Vi arbejder med temaer, periodelæsning samt forfatterkendskab. Du kommer til at arbejde med to hovedværker årligt. Det kan både være bøger, film mv.
Hver dansktime starter med 20 minutters læsebånd, for at forbedre dine læsefærdigheder. Vi opfordrer desuden til at du har en ’frilæsningsbog’, du kan ty til.
Faget er prøveforberedende og i overensstemmelse med ’Fælles mål’ og står mål med folkeskolens prøveforberedende undervisning.Der arbejdes hen imod alle elever afslutter skoleåret med Folkeskolens 9. klasseprøve (FP9) eller Folkeskolens 10. klasseprøve (FP10).
Timetal: Alle klasser har 4 lektioner på 45-60 min i normaluger. Herudover gives faget 3 hele fagdage á 7,5 timer i løbet af året.
Danskfaget indgår i faget ’værkstedsfag’, hvor den teoretiske undervisning kædes sammen med hverdagen. Der vil også være oplæg, foredrag og filmfremvisninger relateret til danskundervisningen i morgen- og aftensamlinger. Der gives minimum 4- 5 aftenarrangementer til fremvisning af danske dokumentar- eller spillefilm.
Faget er obligatorisk for alle elever.